Flamenco på De Kanariske Øer

Flamenco kommer fra Andalusien

I UNESCOs beskrivelse er flamencos hjemsted Andalusien i det sydlige Spanien, med rødder der rækker ind i Murcia og Extremadura; kunstarten blev optaget på listen i 2010. Intet i den beskrivelse peger mod Atlanterhavet. Så når du ser flamenco i Puerto de la Cruz, ser du en kunstform fra det spanske fastland, opført på en ø med sine egne musikalske traditioner. Det er ikke en fejl. Det fortæller dig blot, hvad du kan forvente: andalusisk sang, guitar og dans, ikke kanarisk folklore.

Øerne har deres egen musik

Wikipedia kalder isa for øernes mest kendte og mest karakteristiske traditionelle genre, en lokal variant af jotaen med store forskelle fra ø til ø. Nogle steder fører en forsanger danserne gennem en stadig mere kompleks kæde. Tajarasten inspirerede formentlig kanariedansen, som spredte sig over hele Europa omkring slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Folíaen og malagueñaen er blandt øernes populære danse. Disse former har deres egne rytmer og deres egne trin, adskilt fra flamencos palos.

Timplen

Det instrument, der forbindes mest med kanarisk folkemusik, er timplen, beskrevet som et traditionelt femstrenget knipseinstrument fra øerne, hvis fremstilling begyndte i 1800-tallet. Nogle spillere på La Palma og i det nordlige Tenerife udelader en streng og spiller en firestrenget version, som fortalere for femstrengede instrumenter anser for mindre traditionel. Timplen beskrives som beslægtet med en ukulele, og den er et andet instrument end flamencoguitaren, som er bygget lettere og slankere end en klassisk guitar.

Den cubanske tråd

Wikipedia bemærker en stærk forbindelse mellem kanarisk og cubansk musik og bånd til andre caribiske traditioner gennem handel og migration. Flamenco har sin egen cubanske forbindelse. Cantes de ida y vuelta, frem-og-tilbage-sangene, er flamencoformer, der opstod i en udveksling med Latinamerika, primært Cuba, og vendte tilbage til Spanien; guajiraen, baseret på den cubanske punto guajira, er standardeksemplet. Begge traditioner bærer cubansk indflydelse, i forskellige former.

Læs næste: Flamenco forklaret for førstegangsgæster

En kyst, der tidligt tog imod besøgende

Wikipedia oplyser, at Orotava-dalen og Puerto de la Cruz var blandt de første feriesteder på De Kanariske Øer. Besøgende i begyndelsen af 1800-tallet omfattede William Wilde, Alexander von Humboldt og Sabin Berthelot, og det egentlige turismeboom kom i 1950'erne. Britiske beboere byggede den anglikanske All Saints Church, og byen har den ældste anglikanske kirkegård på De Kanariske Øer. En by med den historie med udenlandske besøgende er et naturligt hjemsted for en aften rettet mod dem.

Det, du faktisk ser på

Ved et show som det i Casa Ábaco hører du cante, ser baile og lytter til toque – de tre håndværk, som UNESCO anerkender. Du er ikke vidne til en tenerifisk folkedans. Bygningen er til gengæld kanarisk: en herregård i øens egen stil, i træ og hvidkalkede vægge. Mødet mellem spansk kunst og øens rammer er det, der gør aftenen særlig, og det er grunden til, at showet er værd at planlægge efter.

Også øernes egen lyd

Hvis du vil opleve Canarieøernes egen musik på samme rejse, så led efter forestillinger annonceret som kanarisk folklore, hvor du sandsynligvis møder timple og danse som isa og folía. De udgør en separat aften fra et flamencoshow, med andre instrumenter og andre rytmer. At høre begge i løbet af samme uge er den hurtigste måde at lære forskellen med ørerne.

Hvem dette ikke er for

Hvis du er kommet til Tenerife i håb om at opleve flamenco som en ø-tradition, vil et flamencoshow ikke indfri det, for denne kunstform er andalusisk. Hvis du er ude efter folkedans i regionale dragter, passer den kanariske folklore-vej dig bedre. Og hvis du ønsker de mest traditionelle andalusiske rammer, vil et show i Andalusien selv altid være tættere på kilden end noget ved Atlanterhavet.